Har du ål i strømperne?

For et par måneder siden havde jeg et møde med et sandt renæssancemenneske! Han er kreativ direktør på et reklamebureau, men har også - med et nonchalant træk på skulderen - dyrket ekstremsport, været danmarksmester i graffiti, taget en lederuddannelse og rejst med sine børn i rygsæk gennem Cambodia.

Suk, jeg er 26 år gammel, og har svært nok ved at overskue at løbe 5 km og gennemføre mit studie på noget der bare minder om normeret tid. Det der med at blive danmarksmester i noget eller føde børn, som jeg skal trække gennem et tredje verdens land, mens jeg er på barsel, det har jeg ikke engang planlagt endnu.

Nå, men jeg havde været så heldig at få en hel time til at spørge reklamedirektøren til råds om hans branche. Samtalen blev dog ret hurtigt sporet ind på ham i stedet. Det var min egen skyld. Jeg har svært ved ikke at snage en lille smule. Der er et eller andet ved andre menneskers historie, som beroliger mig. At høre om deres overvejelser, tilfældige indfald, tvivl, usikkerhed, dumdristighed og mod forsikrer mig om, at det er okay at være et flimret væsen med et sigtekorn, der til tider ligner et kalejdoskop.

Reklamedirektøren leverede veloplagt og tilbagelænet sin livshistorie fra kontorstolen på den anden side af mødebordet. Han kunne tilføje, at han lige for tiden var i gang med at lave sin egen foto-rejse-bog og, nåååh ja - med et nonchalant træk på skulderen - så havde han da også været direktør for et succesfuldt dot.com.

Nu er jeg et af den slags mennesker, som hurtigt viser sine polypper af ren og skær betagethed. Og jeg  var gennemimponeret og misundelig på det endda meget sympatiske menneske, som delte ud af sit tryllebestøvede liv.

”Dot.com”. Det lød både stort og internationalt. Ikke bare en hjemmeside eller et internetfirma. Ikke en simpel dot.dk. Nej, en vaskeægte engelskklingende pengemaskine. Selvom jeg allerede var næsten krøbet i ly under mødebordet for orkanen af eventyr, målrettethed og præstationer der blæste fra kontorstolen på den anden side, kunne jeg ikke dy mig for at spørge ind til det fabelagtige interneteventyr.

”Hvad var det for en dot.com, du stod i spidsen for?”

Pludselig gippede reklamedirektøren en lille bitte smule og rettede sig op i kontorstolen. I et splitsekund var vi stoppet midt i orkanens øje.

”Johh, men, altså….. altså, det var bare sådan et firma, der solgte sokker”.

Og lige der fik jeg mødets allerbedste råd: Det handler om iscenesættelse! Er du ham, der sælger sokker, eller har du din egen dot.com? Er du en stakkels 26-årig kvinde med skæl i håret og ål i strømperne, eller er du kunstner, fotograf og skribent?

Måske reklamedirektøren har set Sex and the City en dag, han var mat i sokkerne, og har fået inspiration til sin personlige branding. Jeg lader dette Miranda-citat afslutte dagens udbrud:


"I can't go on any more bad dates. I would rather be home alone than out with some guy who sells socks on the internet".