Jeg er gået på jagt efter mine highs. Altså de personlige opture, som heldigvis indfinder sig engang imellem. Hver aften registrerer jeg på videnskabelig vis de highs, jeg har fået i nettet.
Der er visse krav til højdepunkterne. De skal være af den mavefølte slags og gerne med hårrejsning og gåsehud til følge. Ikke den der slags hypede højdepunkter, der er i familie med gode karakterer, store biler og stramme baller. Nej, de skal forvandle mavesyren til spumante. Personligt får jeg kun mere syre i sækken af at halse efter høje gennemsnit, hestekræfter og et bagparti uden for tyngeloven.
Jeg jagter højdepunkterne for min egen og for fremtidens skyld. Jeg skal jo snart vinke farvel til mit 27-årige institutionaliserede liv og ud på arbejdsmarkedet. Det er forbundet med en del tvivl og handlingslammelse. Jeg har dog en tese om, at man kun bliver både dejlig og dygtig, hvis man beskæftiger sig med noget, man kan marinere i sprumante.
Derfor skal mine highs agere vejviser til livet med lønseddel. Indtil videre har jeg registreret positive udsving på skalaen, når jeg får lov at tænke sammen med mennesker, der er mere erfarne, end jeg selv er. Når jeg må stille spørgsmål. Når jeg finder på nye systemer, madretter, metaforer, årsager og historier om fx naboen og folkene i Føtex. Og når jeg finder oaser, hvor de andre er lidt mærkelige og ganske umiddelbare.
Overvejer at indføre et spumanteafsnit på mit CV.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar