I forlængelse af seneste indlæg er jeg blevet opmærksom på, at tanker om min faglige fremtid ofte er forbundet med en lille smule mavekneb. Men så lyttede jeg til ”Thunder Road”. Altså sangen af Bruce Springsteen.
Når jeg hører den, så vrider tarmene sig ikke længere. Den indeholder både håb og melankoli. Landevejsstøvet pragmatik og eftertænksomhed. Den gør rolig. Hvem vil ikke gerne møde en stemme, der synger: ”Show a little faith, there’s magic in the night, you ain’t a beauty, but hey you’re alright. And that’s alright with me”. Og så kører mig ud i uendeligheden i en beskidt Chevy?
Jeg ved ikke, hvad det er med teksten, som gør mig ganske valium-agtig. Måske er det fordi, den stiller det hele meget enkelt op. Enten kan jeg spekulere, bekymre og præ-fortryde, eller jeg kan læne mig tilbage til linjerne: ”With a chance to make i good somehow, hey what else can we do now? Except roll down the window and let the wind blow back your hair”.
Vinden blæser også i Ballerup Kommune, man skal bare slå håret ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar